
Jeg tilbyder
Undervisning
Jeg kører ud fra Midtsjælland og giver lektioner i ridning, hvor samarbejde og rideglæde er i fokus. Min ekspertise ligger i at hjælpe mine elever med at opnå en god og sikker grundridning, som udføres med forståelse for og hensyn til hestens præmisser.
Jeg har en særlig erfaring og passion for at hjælpe ryttere, særligt børn og unge, med at opnå (eller genfinde) glæden og selvtilliden ved ridning og vil også meget gerne hjælpe dig. Tøv ikke med at kontakte mig, hvis du oplever at ridning er blevet lidt sværere eller mere utrygt, end hvad du ønsker.
Ridehold
Ønsker I at styrke fællesskabet og sammenholdet blandt staldens yngste ryttere - så læs med her.
Jeg tilbyder privatundervisning på hold af 2-6 elever, med fokus på lige netop det I har brug for.
Vi kan lave sjove lektioner, der giver grin og selvtillid - fx mounted games eller tillidsøvelser.
Vi kan træne koordinering og samarbejde gennem pas de deux eller kvadrille.
Vi kan træne dressurøvelser og hjælpe hinanden til at opnå endnu bedre harmoni med hestene.
Eller vi kan bruge tiden på at nørde hesteadfærd, lege med klikker-træning eller lave miljøtræning med hestene - mulighederne er mange.
Alt efter antallet af deltagere er en lektion mellem 30 og 60 minutter og undervisningen tilrettelægges naturligvis efter elevernes niveau. En vis differentiering i undervisningen er mulig, så det er helt ok, hvis der er en smule forskel på elevernes eller hestenes udgangspunkt.
Har det vakt din interesse, er du velkommen til at kontakte mig og høre mere.

Priser
Enelektioner:
30 min, 300 kr.
45 min, 450 kr.
Ridehold:
2 elever, 30 min - 400 kr.
3-4 elever, 45 min - 500 kr.
5-6 elever, 60 min - 600 kr.
Alle priser er inkl. 10 km kørsel fra Valsømagle, 4100 Ringsted.
Ved mere end 10 km kørsel tillægges 3 kr. pr. km
Alle priser er inkl. moms.